Miljø, samfundsøkonomi og borger

Det er interessant at Al Gore foreslår at indføre en CO2-skat som erstatning for indkomstskatten, dollar for dollar,
eller vi kan jo sige krone for krone. Vi er måske blevet ofre for vanetænkningen tidligere, som nu omkring skatten, hvor vi tror at man nødvendigvis hovedsageligt må betale indkomstskat for at finansiere driften af samfundet, som vist herunder (A),  mens det langtfra nødvendigvis er sådan, som vist nedenunder (B), hvor samme provenu hentes ved en omfordeling.

A) The usual system favouring financial speculations                                                                                                                                   national budget 100%<|

B) alternative thinking favouring lower income groups and environment

Et af de store problemer ved det repræsentative demokrati er at samfundet presses hen imod mere udemokratiske tilstande, så resultatet i sidste ende vil blive det totale tab af demokrati og føre til "amerikanske tilstande" hvor befolkningen efterlades uvidende, uden alternative visioner og uden indflydelse på fordelingspolitikken, der efterhånden er blevet gjort uoverskuelig for folk mht. økonomiske mekanismer og samfundsmæssige muligheder og styres enevældigt af præsidentlignende statschef. Folk får ikke mulighed for at vælge fra "spisekortet" hvad de ønsker, men må affinde sig med en diktatorisk pakkeløsning fra en politiker der oftest vælges med kun halvdelen af stemmerne og senere oftest løber fra sine valgløfter! Man kan ikke bare vælge både billigere mad og lavere indkomstskat, hvis ikke den siddende regeringen vil det. Man kan ikke foreslå eller vælge en bedre løsning. Dette er overladt til få politikere med svingende holdninger, der følger holdningerne hos magtens reelle indehavere, de besiddende!
Selv klassiske partiværdier udvandes i nyere tid, så stemmer på partierne bliver til partilederens personlige vinding, således at selv store valgtabere kan beholde magten og fortsætte med at omskabe alt efter eget hoved indtil næste valg. Derfor må vi ændre samfundet til et bedre demokrati dvs. med mere magt til borgeren og et mere retfærdigt økonomisk system. Dette kommer til at ske overalt, både lokalt og centralt. Det sidste, borgerens indflydelse på den centrale magt og skattepolitik, er blevet noget uoverskueligt med det repræsentative demokratis manglende udvikling, så vi bør derfor starte med at etablere en debat om hvilken økonomisk politik, der kunne være attraktiv for alle borgere, der ønsker et samfund med et bedre fællesskab og samtidig en bæredygtig og demokratisk økonomi.

Så...  hvordan kunne man så foreslå at indlede den praktiske ændring mht. samfundsøkonomien?

For at fremme debatten har jeg fundet værktøjskassen med de økonomiske værktøjer frem og sat nogle perspektiver op, som ofte er fjernet i det nuværende politiske spil. Herved fremkommer et interessant scenario: 
                                                  Socialpolitisk indledning af nødvendige samfundsændringer:
Omlægning af skattebundgrænse så der kun indkræves indkomstskat ved lønindtægt og andelsudbytte over et vedtaget beløb (f.eks. 250 000 kr.?) mens beløb herover beskattes hårdt progressivt, så fx. spekulationsgevinster, direktørbonusordninger og såkaldte gyldne håndtryk bliver mindre attraktive.

Moms på livsvigtige varer og tjenesteydelser fjernes, mens luksusvarer og import beskattes. Valutaen frigøres evt. fra EU reguleringen som kompensation og tilpasses efter behov købeevne mv.

Skatten lægges over på CO2-udledning og anden forurening efterhånden, som det er nødvendigt for finansieringen af samfundet og miljøbevarelsen. Det at indføre en CO2-skat er en utrolig overskuelig og nøjagtig beskatningsmetode, der kan differentieres så offentlige virksomheder o.lign. kan friholdes og privat bilisme beskattes efter forureningsgraden: Benzin anderledes end benzin med alkohol, der udleder mindre og ligesom biogas indgår i det vedvarende energiforsyningssystem med biobrændsel og brint kan lades uden skat da det jo ingen udledning har og kan laves af meget billig overskudsstrøm og oplagres centralt på andelsvilkår eller af staten med fortjeneste i stedet for skat.
Overskuddet bruges på konsolidering af velfærden:
Jobgaranti til arbejdsløse efter et tidsrum f.eks. med den nye teknologi og forskning, kunst og kultur osv.
 Arbejskraftimport tillades evt. igen pga. den stimulerede vækst og øgede beskæftigelse ved den større produktion.
Virksomhederne kontrolleres af de demokratiske komiteer, som etableres med konsulenter osv.

Puljer  til alternativ innovation og igangsætning, f.eks. mikrolån til andelsvirksomhed og forskning i bedre teknologi. Nedprioritering af dårlige løsninger som A-kraft, fusion, militære løsninger osv.

------------- Resultat:

 -Miljørigtige varer samt mad bliver billigere,  dansk spiritus og luksusvarer dyrere og dyrest bliver importerede luksusvarer.

Private monopoler svækkes, større konkurrence opstår og opfindelser fremmes. Kontrol med miljøødelæggelse opnås. Det vil gå hurtigere at indføre det fortrinlige brintbrændsel.

Gavnlige virksomheder fremmes, dårlige beskattes og skadevirkninger kontrolleres af de demokratiske komiteer.

-------------- konklusion

Med det nuværende system vil det være svært at stoppe ødelæggelsen af miljøet, samt udligne indtjeningen i forhold til den lille del der ejer det meste af samfundet og har skaffet sig det vha. spekulation og udbytning af miljøet og de ansattes lønarbejde. Det er derfor uomgængeligt nødvendigt at indføre folkets samfund gennem et mere demokratisk og retfærdigt system, der tillader os at sikre fremtiden for vore børn.

Samfundet bør lægge om nu, mens væksten er i plus, så det er overskuddet heraf, der sikrer miljøet og muligheden for langsigtet fortsat vækst trods det hidtidige overforbrug på den 3. verdens bekostning. Gør vi det ikke er klodens udsigter dystre, og vi i vesten har skylden.

                                                                                          næste side