Det direkte demokrati,
             
Menneskeheden har prøvet en række regeringsværktøjer uden held; fra diktatur til politikervælde, men der er ikke opfundet noget som vi kan betegne som bedre end et folkeforsamlingstyret samfund, fordi magten her er i hænderne på dem der udgør samfundet, nemlig folket. Folkemasserne kan direkte beslutte hvad de finder korrekt, når der ikke er nogen instans mellem dem og regeringsinstrumentet. Enhver der tildeles et hverv står under kontrol af demokratiet, dvs. dig og mig og de andre. I stedet for at gå til valg mødes man når noget kræver debat og vedtagelse.

Politikerne blir overflødige og samfundet stabilt og holdes løbende i overensstemmelse med folkets vilje. Vi får et langtidsholdbart samfund, som borgerne føler for, fordi de kan deltage.

De kan i stedet for at indkalde protestmøder indkalde ændringsmøder, så problemet kan løses til folks tilfredshed. Den første folkeforsamling findes lokalt, geografisk, altså der hvor vi bor. Det er en erfaring at denne passende kan bestå af fx.1000-5000 individer afhængig af landets kultur og størrelse osv. og i Danmark velsagtens på fx.1000 deltagere (+/- mht. geografi og som er i en alder af over 15-18 år, for nu også at få de unge med).

Ud fra disse basisfolkeforsamlinger udspringer alle beslutninger og initiativer ved at en gruppe nedsættes til at gennemføre den nødvendige proces, hvor også andre med interesse i projektet må involveres således at ingen udelukkes fra at bidrage pro eller contra, selvom deres berøring er relateret til erhverv, uddannelse eller for den sags skyld forsvar af landet, som ikke umiddelbart synes en del af det geografiske område, men er det fordi vi lever i komplicerede samfund med mange relationer især sociale som beskæftigelse, men også som miljøhensyn osv. Minoritets-, miljø-, arbejdspladshensyn osv. må altså inkorporeres eller gives sæde i denne forsamling, såvel som i det store nationale fællesmøde, folkekongressen, hvor videnskab, religion osv. som en selvfølge må inddrages, således at beslutninger kan baseres på argumenteret fornuft frem for private medier og politikeres betalte meninger.

Meninger eller holdninger bør ikke være subventionerede i den grønne fremtid, de bør derimod være fornuftige for alle, i stedet. Fællesskab frem for segregering må være løsningen, i stedet for opdeling efter stamme eller klubritualer, som partierne er billeder på.

Demokratiet gøres til rituel handling i stedet for at være vejen til forbedring for alle. Der er ingen(!) der forvarer alle mennesker efter fornuftens og retfærdighedens kriterier, selvom retfærd definitivt må anses at være for alle, men der er en række partier der vil have magten for at undgå at du skal være med til at bestemme, partiet synes at bestemme på magisk vis.

Parlamentarisme ligner næsten mere religion end politik, men politik dvs. læren om godernes fordeling må bygges på demokrati dvs. folkets vilje og netop ikke religiøs ritualisering, medmindre vi ignorerer historiens lærdom om at folket kæmper for deres ret, ofte revolutionært, men kun fordeling af magten kan på sigt forhindre misbrug af magten, under allehånde ofte gode, men også dårlige undskyldninger fra selv de revolutionære, der skulle sikre retfærd for befolkningen,. især hvis et parti ender med at besidde hele regeringsmagten. Kun i en flerhed kan der sikres mod ensidigt prægning af problemstillingen, derfor må det være optimalt med mest muligt folkestyre og fornuftige beslutninger i konsensus mellem de 5 mio. i samfundet. Så behøver vi ikke at gentage fejlene tilbagevendende afhængigt af partipolitik og skandalekampagner, ligesom vinden blæser pga. parlamentarismediktaturet.

Lav folkemøder, protester mod dårlige løsninger og tag selv magten, når det brænder på: I boligområdet, på virksomheden, universiteter osv.

bladforside                                                                                                                   fst.  nov.28. 2007